Campbell Co ApS

Article from Global Ecology, March 2011: ‘Virksomheder kan tjene penge på bæredygtighed/ Companies Can make Profit on Sustainability’

( in Danish Only)

Virksomheder kan tjene penge på bæredygtighed

Af Josefine Campbell

Der er efterhånden mange virksomheder, der arbejder med bæredygtig og samfundsansvarlig forretningsudvikling. Dansk Erhverv og Mandag Morgen offentliggjorde i december 2010 en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, som viste, at 83 procent af medlemsvirksomhederne med over 100 ansatte på en eller anden måde arbejder med bæredygtighed eller samfundsansvar. Hver femte af dem tjener penge på det. For hele artikel i PDF klik her

For kun otte procents vedkommende giver det underskud, og 45 procent mener, at det går lige op. Resten, cirka 28 procent svarer, at de ikke ved det. Det tyder på, at det rent faktisk kan være en god forretning at udvise samfundsansvar og være bæredygtig. Dansk Erhverv repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Også markedet for salg af økologiske varer og bæredygtige skovprodukter (FSC) er i vækst. Den Europæiske økologiforening IFOAM har lige udgivet en undersøgelse, der viser, at det økologiske marked steg med fem procent i 2009 på trods af finanskrisen. Danskerne er ifølge undersøgelsen det folk, der køber flest økologiske varer pr. indbygger, mens de største markeder ligger i Frankrig, USA og Schweiz. Herhjemme forventer Økologisk Landsforening en vækst på 12 – 18 procent i Danmark de næste tre år – målt i værdi – af salg af økologiske produkter. Også når det gælder bæredygtig skovdrift er der vækst at spore. NepCon (det danske kontor for certificering af bæredygtigt skovbrug) havde i efteråret 2010 160 medlemmer sammenholdt med kun 62 i efteråret 2007. Selvom der er forskelle fra marked til marked, kan man samlet set godt konkludere, at efterspørgslen på bæredygtige produkter er stigende.

Eksklusiv forbrugergruppe

Det er dog stadigvæk en forholdsvis lille gruppe af forbrugere, der køber økologiske eller fair trade produkter, men antallet er voksende. En undersøgelse fortaget af Epinion for Mandag Morgen og DONG Energy i 2010 viser, at danskerne anser klimaforandringer, næst efter ’fattigdom og mangel på mad og rent drikkevand’ som det mest alvorlige problem, verden som helhed står over for. Samme undersøgelse viser også, at 74 procent mener, at det er vigtigt, at de virksomheder de handler med tager ansvar for klimaet. Omvendt, så er der langt flere der siger, at de gerne vil købe bæredygtigt, end dem der faktisk gør det. En undersøgelse fortaget af Forbrugerrådet i 2010 viste, at hovedårsagen hertil er, at pengepungen trykker. De fleste danskerne foretrækker at købe samfundsansvarligt, det skal bare helst ikke koste dem ekstra. Det betyder, at der er en betydelig gruppe forbrugere, der kan vindes, hvis man kan tilbyde dem bæredygtige ydelser til samme pris.

Også når det gælder etiske eller bæredygtige investeringer er der et voksende marked. Flere og flere investorer begynder nu at se på, om de virksomheder de investerer i også har en strategi for bæredygtighed eller samfundsansvar. Både Investeringsbanken Golman Sachs datterselskab GS Sustain og JP Morgan arbejder strategisk med bæredygtige investeringer i virksomheder og spår vækst for netop de virksomheder, som arbejder med bæredygtighed.

Investorernes interesse, markedets udvikling og ikke mindst virksomhedernes erfaringer viser, at det nu både er fornuftigt i forhold til natur, mennesker og økonomi for virksomheder at arbejde med bæredygtighed – men hvordan tager man fat på det arbejde?

Bæredygtighed på skemaet

Der er uendeligt meget en virksomhed kan gøre for at forbedre sin adfærd, og selv de virksomheder, der har arbejdet mest og længst med at udvikle bæredygtige principper erkender, at der stadigt er meget mere, de kan gøre. Når virksomhederne ikke kan gøre det hele på en gang skyldes det, at de kun kan arbejde med et begrænset antal projekter ad gangen, og at de skal prioriteres både i forhold til virksomhedens kortsigtede og langsigtede mål. Vi må naturligvis ikke glemme, at virksomhedsledernes første opgave er at tjene penge. At arbejde med bæredygtighed er en pragmatisk tilgang til, hvordan virksomheder kan kombinere indtjening med at skabe en bedre verden. Der er forskellige indgange til at arbejde med bæredygtighed i organisationer: Indgangene kan være:

  1. Afrapportering
  2. Eget aftryk og spild
  3. Leverandørstyring
  4. Innovation
  5. Imageopbygning

1. Afrapportering

Ifølge den nye paragraf §99a i Årsregnskabsloven skal de 1.100 største danske virksomheder i deres årsregnskab oplyse, om de har en politik for samfundsansvar – en såkaldt Corporate Social Responsibility eller CSR-strategi, og hvad den i så fald består af. Desuden skal de konkret fortælle, hvordan ordene omsættes til handling, og hvilke resultater der er opnået. Det er således ikke nok bare at skrive, at man vil forurene mindre. Man skal også skrive, hvordan man vil gøre det – og i hvor høj grad det lykkes.

Når virksomheder begynder at afrapportere CSR i årsrapporten, forpligter det således til, at der skal fortages nogle konkrete indsatser, og der skal opstilles nogle konkrete målsætninger for virksomhedens fremadrettede udvikling. Erhvervs og Selskabsstyrelsen vil dog vente nogle år med at håndhæve loven, så virksomhederne får et par år til at øve sig. Så indtil videre har det været NGO´er, pressen og forbrugerombudsmanden, der har holdt virksomhederne i ørene med hensyn til, hvordan de formidler virksomhedens miljømæssige eller sociale engagement.

2. Minimere eget aftryk og fjerne spild

At fjerne spild i både energiforbrug, råvare, mandetimer etc. betyder også hurtigt en økonomisk gevinst for virksomheden. Hos den amerikanske tæppevirksomhed Interface Floor sparede man det, som svarede til 10% af virksomhedens omsætning ved at minimere spild i produktionen, energi og andre ressourcer. Et argument, der hurtigt kan få en ledelse motiveret. I Danmark tilbyder virksomheder som DONG Energy og Deloitte at hjælpe virksomheder med at gennemgå deres forbrug og processer med henblik på at minimere spild.

3. Leverandørstyring og ansvarligt indkøb

Hvis man begynder at satse på, at ens virksomhed skal have en samfundsansvarlig profil, kan det dog blive en hygiejnefaktor, at virksomheden arbejder med styring af sin værdikæde. FN’s ’Global Compact’ er en af de mere anerkendte aftaler om, hvordan virksomheder kan agere ansvarligt i forhold til, hvordan de køber ind, og hvilke krav de stiller til deres leverandører. ’Global Compact’ har konkrete retningslinjer, som virksomheder kan følge. At få styr på, hvor en virksomhed får sine ressourcer fra, og om det forgår ansvarligt er dog en meget stor opgave. Det betyder ikke, at man skal lade være, men man skal vide, at det kan kræve mange ressourcer. Et konkret hurtigt afkast på leverandørstyring for virksomheden er svært at opgøre. At sikre en ansvarlig leverandørstyring kan til gengæld have en præventiv virkning på virksomhedens gode image.

4. Innovation

Samfundsansvarlig innovation er udvikling eller nye opfindelser, der både løser et samfundsproblem, såsom miljømæssige problemer eller sociale problemer, og som virksomheden kan tjene penge på. Mange virksomheder har teknologier, viden og andre aktiver, som igennem en innovationsproces kan blive til en ny ydelse, der løser et problem og som har et markedspotentiale. Det kan både være forbedringer på virksomhedens kerneydelse, sådan at eget produkt bliver mere samfundsansvarligt, og at man bruger sin viden, teknologi og fremgangsmåder, på nye problemstillinger af social og miljømæssig karakter. F. eks lancerede Hollanske Phillips i 2004 projektet SMILE (se boks, red).

SMÅ ENERGILØSNINGER KRÆVER STORE MARKEDER

Philips projekt SMILE (Sustainable Model In Lighting Everywhere) er et eksempel på social og energimæssig innovation.

Projektet blev sat i gang for at udvikle nye løsninger til belysning i landbosamfund i udviklingslandene. Det er et problem for produktiviteten i disse områder, at så mange mennesker ikke har lys om aftenen. F.eks kan det forhindre børnene i at læse lektier. Philips har designet lamper, der lades op ved hjælp af solenergi, og som er egnede for mennesker, der har uregelmæssig eller ingen adgang til strøm.

Når man producerer til denne type målgruppe, skal man sikre sig, at målgruppen er så stor, at man kan tjene penge på en lille margen af en stor mængde. Da der er rigeligt med fattige mennesker med uregelmæssig eller ingen adgang til el, og da de har et reelt behov for lamper, der imødekommer deres behov, er der et godt forretningspotentiale for Phillips her. Både for at udvikle et nyt marked og for at hjælpe målgruppen med et reelt problem.

5. Imageopbygning

Det er en skam, ikke at fortælle omverdenen om alt det gode, man gør. Et samfundsansvarligt image kan have mange gevinster, hvoraf nogle kan måles direkte på bundlinjen. For 50% af alle de virksomheder der arbejder med samfundsan

svar og bæredygtighed er forbedring af deres image en motivationsfaktor.

De fleste mennesker kan godt lide, når andre gør noget godt. Det gælder både forbrugere, medarbejdere, myndigheder og andre interessenter. Novo Nordisk som er en af forgangsvirksomhederne inden for virksomheders sociale ansvar, har i mange år oplevet at være en fortrukken arbejdsplads blandt mange akademikere, netop fordi de har et image som en virksomhed, der tager sig godt af sine medarbejdere og omverden.

Men virksomhederne skal sørge for, at de følger forbrugerombudsmandens anvisninger, så de ikke beskyldes for ’greenwashing’ eller lignende. I denne disciplin er det godt at rådføre sig med eksperter, som ved noget om CSR-kommunikation i stedet for at bruge et reklamebureau, så virksomheden ikke kommer i problemer med pressen. Formålet er i sidste ende, at virksomheden kan få et fortjent afkast af sine investeringer i bæredygtighed. Bæredygtighedskommunikation er en af de mere sofistikerede kommunikationsdiscipliner og kræver omtanke. Men hvis det gøres rigtigt kan det skabe megen værdi for virksomheden.

Josefine Campbell 2011

Tags: Article, Business, Sustainability

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *